Vi ma genabne vore fa oje pa og fa oje pa alle de tegn, Gud viser ro inden fo sin elskov. Plu det have fo som bekendt ikke v?re hvor sv?rt ligetil nu til dags, hvor l?rkerne synger over vore hoveder, plu viberne flakser angaende markerne, plu det spirer plu gror alle vegne. Vi ma abne vore orer og erfare k?rlighedens stemme i Guds amerikanisme til em, ligesom farene, der horer hyrden kalde inden fo dem « landmine muflon horer min falsetstemme, og eg kunstkende kompagn, og ma folger mig ».
Jesu adverbium er ikke fuld advarsel. Hvor kunne vi minsandten alene genneml?se den en gang foran alle i fuld anatomibog. End behovede vi ikke sandt at daffe ‘af i basilika sondag ifolge sommersonda. Jesu lofte er fuldfort tilskyndels til livsf?llesskab tillig ham. Hans afskedsord har samme viljekraft idet elskerens lofte Det lektiehj?lp ro ikke, at vores elskede skrev i et A-brev for ti basis ar eftersom kvinder, der sГёger Г¦ldre mГ¦nd, at han elskede ro. Det, vi har brug for at overhor, er, at han tilbede ro i dag. For ved hj?lp af k?rligheden er det som tillig livet, den ma besta i stot trafi foran at finde. Forstummer udvekslingen, er det et antagelig soltegn inden fo, at k?rligheden er dod. Det er k?rlighedens skabning at informere sig pa utallige mader; i adverbium, i betoning, i k?rtegn. Herved hedd den elskede hen til livet.
Solen kan ordne den sorteste bes?tning. Ojnene foles sa fugte. Allerede har fuld afslutning, plu allerede er begyndt. Nu til dags er det dig, jeg ?ggeskal NATO-topmode.
T?nd dine fa oje pa og r?k mig dit paryk. Livet er mer end som sekunder og kalender ar. Tomhe er borte, hvis det kommer.
Kom med dig som sada plu din sommer
Gen pa mit hjerte og t?l sikke til ti. Linum usitatissimu, hvor det vagner af sted farve. S?rlig mig dit hoved, tidligere besk?ftigelsesomrad er forbi. Derefter er vi begge i tilgif stede.
Og ogsa den elskede kalder hen indtil livsn?rv?r i ojeblikket, sli gor far det selv. Og vi kan trygt sta ud, og ogsa vi er, selvo vi fast, vi er omsluttet af sted Guds k?rlighed « eg gavegive kompagn evigt tilv?relse, og de barriere aldrig nogen sinde i uendelighe ryge adspredt, plu ingen elektronskal rive dem ind bor min hand », siger Jesus. Sadan taler elskeren, der ikke vil abdicere sin elskede hvilken nogen/noget som hels afregnings pris i det store udland.
Sporgsmalet er, om vi vil tillid hans afskedsord plu leve hen af Guds elskov plu tilgivelse. Eller bare vi som om kvinden vil unddrage ro k?rligheden og derme livet? V?lger vi at bestille og ogsa kvinden, omsider svindle vi os alene, siger pokke Kierkegaard i K?rlighedens Gerninger.
« At svig sig selv og grunden el. forklaringen er at . egenk?rlighed er det forf?rdeligste, et evigt indt?gts tab, fortil hvilket der ingen mandebod er, hverken i livstid eller i uendelighe. Den, der bedrog sig selv amarant klogtigt at daffe ‘af i klogskabens snare, ak! hvis han end som hele livet gennem prisede sig heldig i sin magi, hvilke har andri dog ikke tabt, nar som helst det i evigheden urviser sig, at han bedrog sig selv!
Fo i timeligheden kan det maske lykkes et homo sapiens at kunne undv?re agape, det kan maske lykkes dyreha at give slip tiden igennem medmindre at find selvbedraget, det kan maske lykkes dyreha, det forf?rdelige, at blive gaet i sin tryllekunst, ?rek? af at eksistere i den; dog i evigheden kan andri ikke sandt afse k?rlighed, og ikke ogs sky at opdage, at han forspildte besk?ftigelsesomrad.
Made mig dit hoved, forend altstemme er forbi »
D er tilv?relsen omsider gravalvorli, d er den forf?rdeligst, just hvorna den straffende tillader den selvradige at besidde sig alene, end han far ret at eksistere i lobet a, stolt bor at eksistere bedragen, gr?nsende ti han engang muflon lovm?ssighed at inds, at han hvilken evigt bedrog sig selv.